Ødem (oedema)
(Græsk oidema, opsvulmen); en patologisk ophobning eller øgning af interstitielvæsken eller vævsvæsken, som normalt udgør cirka 15 % af legemsvægten (se legemsvandet). Ødemer skyldes en forskydning imellem de faktorer, som normalt er ansvarlige for fordelingen af væske imellem blodkarrene (blodplasma) og det interstitielle rum, det vil sige trykforholdene i blodkapilærerne; øget hydrostatisk tryk, for eksempel forårsaget af venøs stase eller nedsat kolloidosmotisk tryk, for eksempel ved hypoalbuminæmi, forårsager ødemdannelse; desuden kan ødemer skyldes dårlige muligheder for lymfedrænage (lymfødem).
Lokalt ødem skyldes
1) lokal beskadigelse af kapillærerne ved for eksempel inflammationer; ved allergiske reaktioner som Quinckes ødem, urticaria, glottisødem; desuden ved traumer eller forbrændinger;
2) stase som følge af svigtende funktion af veneklapperne (se varicer);
3) tillukning af vener på grund af dyb venøs trombose (se tromboflebitis profunda);
4) svigtende funktion af lymfekarrene (lymfødem) for eksempel på grund af strålebehandling med lymfeknuderne.
5) Lokaliseret væskeansamling i pleurahulen betegnes hydrothorax, i abdominalhulen hedder det ascites.
Generaliseret ødem ses specielt ved a) hjerte- b) nyre- og c) leverlidelser.
a) Ved hjerteinsufficiens ses dels perifere ødemer, som lejres deklivt: hos oppegående patienter på fodryg og prætibialt på underbenene, hos sengeliggende patienter omkring øjenene, præsakralt (over korsbenet) og bag malleolerne. Lungeødem (se ødem, akut lunge-) er karakteristisk for hjerteinsufficiens. Ascites kan også ses ved hjertelidelser.
b) Ved nyrelidelser kan ødemer forekomme både hos patienter med nedsat nyrefunktion (uræmi) eller uden uræmi med nefrotisk syndrom eller akut glomerulonefrit. Ødemerne skyldes her hypoalbuminæmi med nedsat kolloidosmotisk tryk i blodet på grund af albuminuri. Ødemer af øjenlåg, ansigt og hænder ses hyppigt ved nefroser. Ødemer
c) ved leverlidelser ses i tilslutning til for eksempel levercirrose på grund af hypoalbuminæmi (albumin syntetiseres i leveren), og der er desuden hyppigt lokalt ødem i form af ascites på grund af portal hypertension.
Endelig kan visse endokrine lidelser (myxødem (hypothyroidisme), hyperaldosteronisme) forårsage ødemer. Hos kvinder forekommer generaliserede ødemer desuden ved graviditet, specielt ved præeklampsi, præmenstruelt eller som idiopatisk (af ukendt årsag) periodevist ødem uden afhængighed af menstruationscyklus. Behandlingsfremkaldt (iatrogent) ødem kan skyldes behandling med blodtryksnedsættende midler, østrogener, nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID). Sjældent her i landet, men udbredt i den 3. verden er hungerødemer (Kwashiorkor) og ødemer ved Beri-beri (mangel på B1-vitamin).
Nørgaard J. Medicinske Fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer. 2. udgave. Danmark: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2001, side 855.